Studiet er lukket fra d. 10/4 til d. 6/5

Fotografering af nyfødte

Jeg husker det stadig, følelsen på vej til hospitalet, i dag ville jeg blive far. Hold da op, det gav et helt sug i maven, så spændt var jeg på at se den lille, ja den lille, for de er godt nok små, når de lige kommer ud. Det er minder som dette, man gerne vil huske i årene fremover. Desværre kan det være svært at huske alle detaljerne, som deres små fingre og buttede kinder, da de vokser så hurtigt når de er små. Allerede efter en måned kan man se, at de er blevet længere og er helt vågne. Fotografering af nyfødte er indenfor de første 14 dage. Det er her vi kan få de skønne newborn billeder hvor baby ligger og sover.

Tålmodig og erfaren newborn fotograf

Nyfødt fotografering Er en meget tids- og tålmodighedskrævende opgave - men I får også det største minde for livet! Der afsættes ca 3 timer til denne fotografering.
Vælger I at få taget jeres newborn billeder her, får I en fotograf, der både har erfaringen med at arbejde med nyfødte, jeg er i dag selv far til to, og har haft masser af nyfødte i studiet til fotografering. Fotosessionerne bookes, så der er masser af tid til at pusle og amme den lille og få baby til at sove.

Det er næsten umuligt at få disse super søde newborn billeder, hvis baby ikke sover. Derfor sørger jeg for, at der er meget varmt i studiet, jeg har bl.a. en lille varmeblæser til når det er rigtig koldt.
Jeg har som udgangspunkt alt hvad der skal til at tage newborn billeder. Jeg har et større udvalg af baggrunde, gulve, tæpper og noget tøj. Har I et hjemmestrikket tæppe eller andet som I synes kunne være flot at have med på billedet, er I naturligvis velkommen til at medbringe det.

Skal dine første minder om din nyfødte foreviges?

Så kontakt mig for en snak om mulighederne

Fotografering af nyfødte er fra barnet er 5 dage til 2 uger gammel. Det er derfor en god ide at bestille tid til en fotosession, inden babyen bliver født. Den første tid med babyen er en helt speciel og magisk tid, men det kan også være en hård tid som nye forældre, hvor man bare har lyst til at gemme sig derhjemme,

Bestiller I tid til fotografering i god tid, så bliver det mere overskueligt at komme afsted til fotografen.

Til at starte med, spørger jeg jer om, hvad i kunne tænke jer, men selv den bedste plan kan ændre sig på et øjeblik, da fotografering sker på babys vilkår, og det er ikke altid, at de har den samme ide om hvad der skal ske som os, så vi er nødt til at være fleksible.

Gode råd til nyfødt fotografering

Interager gerne med baby på vej til studiet, så den lille har det godt og er træt når i ankommer.

Kan det times således at baby skal have noget at spise, når I kommer vil det være lettere at få den lille til at sove efterfølgende

Undgå gerne stramt tøj på vej til studiet, da det kan give mærker på huden.

Medbring gerne en sut, da det kan være en hjælp i situationer, hvor den lille er lidt utilpas.

Husk pusletaske.

Medbring evt også skiftetøj til forældrene, da uheld kan forekomme.

3 gode råd

Book din fotografering, når maven er flottest. Det er den typisk omkring uge 32-35.

De flotteste gravidbilleder fås, når den gravide mave er bar, men en kropsnær top og jeans, eller en kjole der fremhæver maven, fungere også fint.

Hav gerne løst tøj på ved ankomst til studiet, det minimere mærker på huden.

LÆS FLERE HER